1813-1849
Historie, 8.klasse

1813-1849

Dagsorden

  1. Nationalliberalismen
  2. Kongressen i Wien
  3. Helstaten
    • Slesvig
  4. Stænderforsamling
  5. På vej mod krig
  6. Borgerkrig og følgerne

Noter

qr-code: http://mkuv.dk/elevark/1800-3-8-kl-elevark.pdf

Mål og begreber

  • Kronologisk overblik fra 1807 til 1849
  • Kende til baggrunden for grundloven af 1849 og krigen i samme år.
  • kende til det danske syn på krige i 1849 og dets konsekvenser henimod krigen i 1864

Nationalliberalismen

  • Basis i tankerne fra Den franske revolution
  • Får stadig større betydning gennem første halvdel af 1800-tallet
  • Nation: Et folk med fælles sprog, kultur og historie. (Fx. Danskerne)
  • Liberalisme: Af Latin: Liber. Personlig frihed.

De national-liberales interesser:

  • Oprettelse af nationalstaten Danmark. En stat bestående af Kongeriget Danmark og Slesvig. Derudover svingede det igennem tiden, hvor vidt Danmark skulle gå til Ejderen.
  • Derudover ville de nationalliberale have indført Demokrati.
Eider Treene2

Kongressen i Wien

Sejrsherrerne efter Napoleon ønskede ro og stabilitet:

  • Derfor nationalliberalismen undertrykt over alt i Europa
  • Staten havde for forrang for Nationen
  • Magten skulle forblive på kongernes hænder, ingen indrømmelse i retning af demokrati.

Helstaten

  • Kongeriget Danmark

  • Herturdømmerne:

    • Lauenburg
    • Holsten
    • Slesvig
Hertugdømmerne

Slesvig

  • Kan forsimplet siges at være
    det samme som Sønderjylland
  • Hertugdømme fra middelalder
    til 1864
  • Ikke en del af kongedømmet
  • Nært tilknyttet Holsten
    siden Middelalderen
Johs. Mejer 1650

Stænderforsamling 1

I 1831 oprettede kongen fire stænderforsamlinger, en for:

  • Øerne: Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, mm.
  • Nørrejylland
  • Slesvig
  • Holsten og Lauenburg

Forsamlingerns grundlag:

  • Skulle imødegå de nationalliberales krav om politisk indflydelse
  • Havde rådgivende karrakter, ikke lovgivende
  • Under 3% af befolkningen havde adgang til forsamlingerne.

Stænderforsamling 2

Frederik d.6's tilgang til demokrati skal ses i forhold til følgende citat:

Vi alene vide

Christian 6

Frederik d.6

På vej mod krig

  • 1848: Christian d. 8 dør
  • Frederik d. 7 overtager.
  • Uro rundt omkring i Europa, rettet mod kongerne.

  • Oprøret breder sig til Slevsvig-Holsten, følgende krav opstod:

  • Inden Slevig-Holstenerne med deres krav kommer til København, fremlægger de nationalliberale et modforslag til kongen.

De nationalliberales krav:

  • Slesvig en del af kongerriget.
  • Hele landet skulle have en fælles fri forfatning.
  • Holsten kunne så gøre hvad de ville...

Kongens modsvar til Slesvig-Holstenerne:

  • Holsten: fri forfatning
  • Holsten og Slesvig adskilt.
  • Slesvig skulle ikke optages i Det Tyske Forbund.

Borgerkrig: 1848-1849

  • Slesvig-Holstenerne gør væbnet oprør
  • Indledningsvis klarer dansker sig godt mod den utrænede slegsvig-holstenske hær. Den får dog hjælp fra Preussen
  • Danmark blev reddet af den russiske Zar som krævede de preussiske tropper ud af Nørre-Jylland.

Stormagterne foreslog:

  • En afstemning i Slesvig om hvor vidt de ville høre til Danmark eller ej.

Fortsat krig

  • Dette gik danskerne dog ikke med til og det slegsviske spørgsmål skulle afgøres på slagmarken.
  • Preussen trak sig i 1849 og danskerne vandt over Slesvig-Holstenerne.

Det slegsviske spørgsmål / Status Quo

  • Forbliver uafgjort da stormagterne vil bevarer Helstaten og ikke vil gå med til de nationalliberales foreslag.
  • Krigen 1848-49 ændrer grundlæggende ikke ved noget, den puster kun danskernes ego op. Da man i Danmark får den idé at man vandt ved egen hjælp...

Den tabre landssoldat

1864

Lektier

Til næste gang, skal I læse side 185-191 i Det historiske overblik

Lektier